MENNESKET BAG

Er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor jeg både boltrede mig i det skrevne ord, fotografering, tv- og radio-produktion. En del af uddannelsen foregik som journalistpraktikant på Herning Folkeblad.

Efter endt uddannelse var jeg i en kort periode på JydskeVestkystens erhvervsredaktion, inden jeg blev journalist og fotograf på ugeavisen Landbrug Syd.

Dernæst skiftede jeg fra den klassiske journalistik til kommunikationsbranchen som kommunikationsmedarbejder i ungdomsskolen i Gellerup, mens jeg tog en cand.public. ved Aarhus Universitet.

Derudover har jeg blandt meget andet undervist unge i journalistik, politik og demokrati, sparret med og rådgivet kolleger i at udse gode historier i deres daglige arbejde, og jeg har på freelancebasis skrevet artikler til private virksomheder og offentlige institutioner.

I dag driver jeg Formidleriet, samt skriver og fotograferer fortsat gode historier om ungdomsskolen og fritids- og ungdomsklubber i Aarhus Kommune.

Holder til i Risskov, hvorfra min verden både går privat, og når jeg i Formidleriet omsætter input til ord, billeder og konkrete kommunikationsplaner.


Kontakt: stine@formidleriet.dk